Kontakt_os_(1)

Kloakrørlægger del 1 før jul

Hold

Der er pt. ingen hold udbudt til dette kursus. Brug evt. kursusagenten for at blive adviseret om nye hold.
Info om fag
49279 - Kloakering - Afløbssystemers formål og indretning

Målgruppe: Ufaglærte og faglærte bygningsarbejdere, der har eller søger beskæftigelse inden for rørlægning og kloakering.

Beskrivelse: Deltagerne kan:
Medvirke ved udførelse af afløbsanlæg ud fra kendskab til afløbssystemers formål og indretning og afløbssystemers historiske udvikling.
Vælge afløbssystem ud fra viden om fordele og ulemper på fællessystemer og separatsystemer samt ud fra bygværkers og renseanlægs indretning, anvendelse og de rensningsprocesser, der foretages på et moderne renseanlæg.
Foretage hensigtsmæssigt valg og opmåling af afløbsmaterialer på baggrund af viden om afløbsmaterialers mekaniske, kemiske og termiske egenskaber og anvendelsesområder og gældende godkendelsesordninger og mærkningsregler for afløbsmaterialer.
Håndtere og bortskaffe afløbsmaterialer sundheds- og miljømæssigt forsvarligt.

Fagnummer: 49279 Kloakering - Afløbssystemers formål og indretning Varighed 3 dage AMU-pris: DKK 624,00 Uden for målgruppe: DKK 2.512,75
49278 - Kloakering - Anvendelse af lægningsbestemmelser

Målgruppe: Faglærte og ufaglærte bygge- og anlægsarbejdere, der har eller ønsker beskæftigelse inden for rørlægning og kloakering.

Beskrivelse: Deltagerne kan:
Anvende gældende lægningsbestemmelser ved udførelse af afløbsinstallationer, således at krav til opbygning af ledningsgrav, samt sikring af bygninger og andre ledninger overholdes.
Vælge korrekt indbygningsmateriale i ledningszonen ved udførsel af et ledningsanlæg.
Tilrettelægge arbejdet og vælge korrekt graveprofil i ledningsgraven ved henholdsvis befæstede arealer og ubefæstede arealer.
Sikre korrekt komprimering ved hjælp af hensigtsmæssigt komprimeringsmateriel.
Tilrettelægge og udføre arbejdet efter gældende regler under hensyn til miljø, sikkerhed og arbejdsmiljø.

Fagnummer: 49278 Kloakering - Anvendelse af lægningsbestemmelser Varighed 2 dage AMU-pris: DKK 416,00 Uden for målgruppe: DKK 1.758,50
49277 - Kloakering - Arbejdsmiljø

Målgruppe: Medarbejdere, der arbejder med rørlægning eller kloakering inden for jobområdet.

Beskrivelse: Deltagerne kan:
Håndtere arbejdsmiljøproblemer og opgaver, tilknyttet arbejdsmiljøloven, inden for det kloakautoriserede område ud fra eksisterende vejledninger og ved inddragelse af arbejdsmiljøorganisationen.
Medvirke ved vedligeholdelse af APV for en entreprenørvirksomhed.
Medvirke ved anmeldelsen af en arbejdsulykke til Arbejdstilsynet.
Vurdere konkrete arbejdsmiljøproblemstillinger og vælge arbejdsmetoder, der minimerer eller fjerner arbejdsmiljørisici under hensyntagen til egen og andres sikkerhed.
Vælge korrekte personlige værnemidler.
Etablere sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med etablering af og arbejde i rørgrav, brønde og bygværker efter gældende normer, love og AT-vejledninger.
Kendskab til gældende regler og AT- vejledninger ved arbejder nær ved lav- og højspændingsledninger, naturgas og tryksatte ledningsanlæg i jord.

Fagnummer: 49277 Kloakering - Arbejdsmiljø Varighed 2 dage AMU-pris: DKK 416,00 Uden for målgruppe: DKK 1.758,50
46969 - Kloakering - Dræning af bygværker

Målgruppe: Uddannelsen henvender sig til faglærte og ufaglærte bygge- og anlægsarbejdere, der har eller ønsker beskæftigelse inden for rørlægning og kloakering.

Beskrivelse: Deltagerne kan installere drænsystemer af plast indenfor det kloakautoriserede område ved anvendelse af gældende drænnorm. I den forbindelse kan deltagerne tage højde for forskellige jordbunds- og grundvandsforhold, så fugtskader og fugtgener undgås, ligesom deltagerne på baggrund af viden om forskellen på friktionsjord og kohæsionsjord kan vælge et passende bortlednings- og filterelement til den pågældende jordtype. Deltagerne kan desuden medvirke til at udføre og anvende sigteanalyse til undersøgelse af kornsammensætningen og vurdere, hvilke eventuelle forundersøgelser, der er nødvendige forud for påbegyndelse af dræningsarbejdet. Ligeledes har deltagerne kendskab til de sundhedsmæssig risici radon kan forårsage, samt hvordan radonindholdet i boliger kan reduceres. Deltagerne kan derudover planlægge og udføre kvalitetssikring, der omfatter modtagekontrol, udførelseskontrol og slutkontrol ved drænarbejde og derved sikre overholdelse af autorisationsloven for kloakmestre på dette område. Endelig har deltagerne et sådant kendskab til regler om miljø, sikkerhed og arbejdsmiljø ved dræning under og langs med bygninger og andre bygværker, at deltagerne kan udføre arbejdet i overensstemmelse hermed.

Fagnummer: 46969 Kloakering - Dræning af bygværker Varighed 1 dag AMU-pris: DKK 208,00 Uden for målgruppe: DKK 1.004,25
49282 - Kloakering - Udførelse af afløbsinstallationer

Målgruppe: Uddannelsen henvender sig til ufaglærte og faglærte bygge- og anlægsarbejdere, der har eller søger beskæftigelse inden for rørlægning og kloakering.

Beskrivelse: Deltagerne kan:
Foretage korrekt materialevalg og valg af værktøj, som er hensigtsmæssigt i forbindelse med forarbejdning af materialer udført i PVC, PP, PEH, rustfrit stål, støbejern, ler og beton
Etablere afløbsanlæg i jord efter gældende normer i materialerne stål, støbejern, beton og ler, fra og med tilslutning til hovedkloak, til og med gennembrydning i gulv, fundament eller ydervæg mod jord.
Etablere korrekt samlede ledninger med nødvendigt fald, understøtning og sidestøtte op til 10 cm over røroverside, og udføre overgangssamlinger imellem godkendte afløbsmaterialer, formstykker, ledninger og brønde.
Udføre afløbsinstallationer med dræn, godkendte overgangsløsninger, tagbrønde, rense/inspektionsbrønde.
Vælge og udføre forskellige dækselløsninger i praksis.
Udføre korrekt elektromuffesamlinger og spejlsvejsesamlinger til PE-rør ved overholdelse af krav til svejsevulster.
Udføre mindre nedsivningsanlæg for regn- og spildevand efter gældende standarder og vejledninger.
Udføre et separat hovedkloakledningssystem af letvægts-og betonrør som en del af et større afløbsprojekt.
Udføre udskillere samt pumpebrønde efter instruktion i tilknytning til afløbsprojektet.
Udføre lovpligtig kvalitetskontrol i praksis af afløbsinstallationerne i jord.

Fagnummer: 49282 Kloakering - Udførelse af afløbsinstallationer Varighed 16 dage AMU-pris: DKK 3.328,00 Uden for målgruppe: DKK 12.318,00
47136 - Vejen som arbejdsplads - Certifikat

Målgruppe: Uddannelsen henvender sig til personer, der er ansat hos entreprenører og ledningsejere, der arbejder "i marken" med anlæg, drifts- og vedligeholdelsesopgaver, og som udfører afmærkning af vejarbejder. Beviset har en gyldighed på 5 år, hvorefter det skal fornys.

Beskrivelse: Deltagerne kan efterleve de bygherrekrav om afmærkning og sikkerhed, der stilles i forbindelse med vejarbejder på statsvejnettet samt vejarbejder, der er underlagt samme regler. Deltagerne har et sådant kendskab til de grundlæggende bestemmelser vedrørende afmærkning, materialer, sikkerhed, lovgivning og vejregler, at de kan udføre korrekt afmærkning af vejarbejder med opsætning af skilte og afspærring i forskellige trafiksituationer efter godkendt rådighedstilladelse og godkendt afmærkningsmateriel. Deltagerne kan udføre korrekt afmærkning af typiske stationære og bevægelige vejarbejder efter gældende bestemmelser og kender hele processen vedrørende opsætning og nedtagning af afmærkning. Desuden har deltagerne en sådan viden om ulykkesfaktorer, der kan forekomme ved mangelfuld afmærkning af vejarbejde, at de kan eliminere disse og dermed medvirke til at øge trafiksikkerheden for både sig selv, og de kolleger, der arbejder på vejen, samt medvirke til at øge trafiksikkerheden for andre trafikanter.

Ifølge Vejdirektoratets Instruks for råden over vejareal, skal uddannelsen gennemføres med 5 års interval.

Fagnummer: 47136 Vejen som arbejdsplads - Certifikat Varighed 2 dage AMU-pris: DKK 416,00 Uden for målgruppe: DKK 1.496,20