Kontakt_os_(1)

Kedler (mindre damp, hedtvand, store) højst 120 gr

Kort fortalt

Deltageren opnår kvalifikationer, der svarer til kravene i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1346 af 29/11/2017, bekendtgørelse om arbejdsmiljøfaglige uddannelser, bilag 4 - kvalifikationskrav ved arbejde som kedelpasser. Deltageren opnår certifikatet 'Almindeligt kedelpassercertifikat type I og II', hvorefter deltageren er kvalificeret til at forestå pasningen af alle dampkedler i kontrolklasse B type I og II.

Hold

Der er pt. ingen hold udbudt til dette kursus. Brug evt. kursusagenten for at blive adviseret om nye hold.
Info om fag
47891 - Mindre dampked. maks. 32 bar, st hedtvandsk 120 gr

Målgruppe: Kurset henvender sig til personer, som har eller ønsker beskæftigelse med fyrede damp- eller varmekedler, inden for det energitekniske område. Deltageren skal være fyldt 18 år.

Beskrivelse: Deltageren kan på baggrund af viden, om opbygning og drift, selvstændigt forestå arbejdet med drift og vedligeholdelse, af dampkedler i kontrolklasse B type I og II. Dampkedler i kontrolklasse B type I og II er, dampkedler på maks. 1000 liter rumindhold, maks. 32 bar indstillingstryk og et produkttal på maks. 3000 bar gange liter. Samt fjernvarmesystemer og kedler til produktion af vand, ved en temperatur over 110 grader og højst 120 grader med et tryk på højst 6,5 bar, til cirkulation uden for kedlen. Deltageren kan selvstændigt forestå arbejdet med drift og vedligeholdelse på en sikkerheds- og sundhedsmæssig forsvarlig måde, som beskrevet i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1346 af 29/11/2017 arbejdsmiljøfaglige uddannelser, bilag 4 - kvalifikationskrav ved arbejde som kedelpasser.

Herunder:

kan deltageren foretage almindeligt forekomne vandanalyser på kedelanlæg.
har deltageren kendskab til kontrol og klargøring af alle drift- og sikkerhedsindretninger i overensstemmelse med myndighedskrav og driftsmanualer.
kan deltageren aflæse og dokumentere, at driften er i overensstemmelse med relevante myndighedskrav.
har deltageren kendskab til opstart og kontrol af brænderudstyr med diagnosticering af eventuelle fejl ved brænderens brændselsforsyning, tænding, flammeovervågningssystem og luftregulering.
har deltageren kendskab til principper for måling og vurdering af forbrændingskvalitet.
har deltageren kendskab til konservering og regler for inspektion af anlæg.

Fagnummer: 47891 Mindre dampked. maks. 32 bar, st hedtvandsk 120 gr Varighed 5 dage AMU-pris: DKK 1.040,00 Uden for målgruppe: DKK 3.853,75