Hold
Målgruppe: Personer, der har eller søger arbejde i den spåntagende metalindustri og tilhører AMUs udviklingsgruppe.
Beskrivelse:
Deltagerne kan efter DS/ISO tegninger og egen operationsplan udføre bore og gevindskæringsarbejde i stål og metaller på søjle- og/eller koordinatboremaskine under hensyntagen til nødvendig personlig og maskinel sikkerhed. Arbejdet omfatter opmærkning, boring, reifning, sænkning, rivning, gevindskæring med gevindskæreapparat, opspænding i hurtigspænder og borskift med hurtigskift-patron. Deltagerne kan via tabeller finde korrekte skæredata, borstørrelse, reife- og sænkemål samt udføre daglig rengøring, smøring og vedligeholdelse.
Målgruppe: Personer, der har eller søger arbejde i den spåntagende metalindustri og tilhører AMUs udviklingsgruppe.
Beskrivelse:
Efter gennemført uddannelse, DS/ISO tegninger og egen operationsplan, kan deltagerne udføre ud-/indvendig konusdrejning i stål og metaller på konventionel drejebænk.
Deltagerne kan opspænde emner i treklo i hårde og bløde bakker, foretage opretning af pinoldok, opsætte og indstille drejeværktøj, beregne indstillingsvinkel og pinoldoks forskydning ved konusdrejning og udføre drejeoperationerne plan/langs- og ansatsdrejning, skrub- og sletdrejning, udboringsopgaver, udvendig konusdrejning med forskudt pinoldok, samt ud-/indvendig konusdrejning med skråtstillet fortsætterslæde.
Deltagerne kan ud fra disse processer fremstille emner, der opfylder høje tolerancekrav. Dette sker på baggrund af viden om de faktorer (Spånkræfter, materialespændinger og temperatur), som har indflydelse på drejeprocessen.
Desuden kan deltagerne kontrollere og kvalitetsbestemme de færdige emner med geometriske tolerancer (rundhed og kast) og efter DS 806 – 807.