I uddannelsen arbejder deltagerne med de mulige farer og de sikkerhedsforanstaltninger, der skal tages ved udførelse af varmt arbejde, som omfatter brænding af ukrudt med maskiner og værktøj. Der kan efter bestået kursus udstedes certifikat hos DBI (Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut), der dækker i hele norden. Flere forsikringsselskaber kræver, at håndværkere, der arbejder med gnistproducerende værktøj, har et certifikat på kurset fra DBI (Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut). Der kan udstedes certifikat hos DBI, hvis faglæreren, der gennemfører AMU-kurset, har et gyldigt instruktørcertifikat hos DBI.