Kontakt_os_(1)

DME Kursusforløb 1

Mødetid fredage: 07:30 - 12:30

Hold

Der er pt. ingen hold udbudt til dette kursus. Brug evt. kursusagenten for at blive adviseret om nye hold.
Info om fag
49298 - Anlægsarbejde - underlagsopbygning og komprimering

Målgruppe: Uddannelsen står åben for alle personer, der er beskæftiget eller søger beskæftigelse inden for fagområdet.

Beskrivelse: Deltageren kan:
Udlægge, dimensionere og komprimere grus- og stenmaterialer efter gældende krav til korrekt komprimering.
Udvælge og betjene almindeligt forekommende komprimeringsmateriel (fx. pladevibrator, jordloppe, tromler m.m.) på en sikker og forsvarlig måde.
Betjene, passe og vedligeholde komprimeringsmateriel i forbindelse med udførelse af komprimeringsopgaver indenfor bygge- og anlægsområdet.
Udføre opgaver vedr. den daglige drift, herunder medvirke til afmærkning og afspærring af arbejdsstedet samt den nødvendige oprydning og afrigning af arbejdspladsen.
Foretage daglig og ugentlig pasning og vedligeholdelse af materiel i henhold til instruktionsbog.
Udføre arbejdet efter gældende lovgivning under hensyn til kvalitetssikring, sikkerhed, arbejdsmiljø og ydre miljø.

Fagnummer: 49298 Anlægsarbejde - underlagsopbygning og komprimering Varighed 3 dage AMU-pris: DKK 624,00 Uden for målgruppe: DKK 2.329,30
45542 - Anvendelse af bygge- og anlægstegninger

Målgruppe: Faglærte og ufaglærte som har eller søger beskæftigelse inden for bygge- og anlægsområdet.

Beskrivelse: Deltagerne kan:
Læse og forstå tegningsmaterialer for et projekt inden for bygge- og anlægsområdet ud fra viden om målestoksforhold, tegningssignaturer, beskrivelser og afbildningsformer.
Anvende tegningsmateriale med tilhørende beskrivelser til planlægning og udførelse af arbejdet samt opmåling af materialeforbrug.

Fagnummer: 45542 Anvendelse af bygge- og anlægstegninger Varighed 3 dage AMU-pris: DKK 624,00 Uden for målgruppe: DKK 1.978,30
47572 - Betjening af entreprenørmaskiner

Målgruppe: Uddannelsen henvender sig primært til faglærte og ufaglærte bygge- og anlægsarbejdere, der har eller ønsker beskæftigelse indenfor entreprenørområdet. Deltagerne skal forud for kursusstart have kørekort til traktor eller personbil.

Beskrivelse: Deltagerne kan udføre grundlæggende betjening af entreprenørmaskiner i forbindelse med arbejde som maskinfører indenfor bygge- og anlægsområdet. I den forbindelse kan deltagerne vurdere entreprenørmaskiners anvendelighed til konkrete opgaver samt anvende en arbejdscyklus og en grave- og læsseteknik, der er sikkerhedsmæssigt og økonomisk optimal. Deltagerne kan derudover udføre daglig pasning og vedligeholdelse i henhold til instruktionsbøger samt kan inddrage kvalitetssikring, sikkerhed, arbejdsmiljø og ydre miljø som en naturlig del af arbejdet og kan udføre dette i overensstemmelse med gældende lovgivning vedr. entreprenørmateriel og anlægsområdet herunder sikkerheds- og gravereglerne i DS 475.

Uddannelsen gennemføres på en af følgende maskintyper:
Minigravere, minilæssere, minidumpere og motorbører
Rendegravere
Gummihjulslæssere og dumpere
Hydrauliske gravemaskiner
Dozere

Fagnummer: 47572 Betjening af entreprenørmaskiner Varighed 5 dage AMU-pris: DKK 1.040,00 Uden for målgruppe: DKK 5.603,75
44490 - Betjening af minigravere og minilæssere

Målgruppe: Uddannelsen henvender sig primært til faglærte og ufaglærte bygningsarbejdere der har eller ønsker beskæftigelse inden for entreprenørområdet. Deltagerne skal have kørekort til traktor eller personbil.

Beskrivelse: Deltagerne kan:
Betjene minigravere og minilæssere i forbindelse med udførelse af bygge- og anlægsopgaver, herunder udførelse af normale graveopgaver (fx. ved nedgravning af ledninger i fortove, cykelstier og veje samt ved gravning af støberender og grøfteprofiler).
Anvende ekstraudstyr som f.eks. brydningsværktøj, fliseløfter, jordbor, kost til minigrave- og minilæssemaskine og anvende en arbejdscyklus og en graveteknik der er sikkerhedsmæssig og økonomisk optimal.
Foretage daglig og ugentlig pasning og vedligeholdelse i henhold til instruktionsbog.
Inddrage kvalitetssikring, sikkerhed, arbejdsmiljø og ydre miljø som en naturlig del af arbejdet.

Fagnummer: 44490 Betjening af minigravere og minilæssere Varighed 2 dage AMU-pris: DKK 416,00 Uden for målgruppe: DKK 2.391,50
47669 - Grundlæggende faglig matematik

Målgruppe: Uddannelsen er udviklet til ufaglærte og faglærte, der har brug for at videreudvikle færdigheder i grundlæggende faglig matematik til brug i arbejdet eller deltagelse i f.eks. AMU.

Beskrivelse: Deltageren styrker og videreudvikler sine færdigheder inden for faglig matematik og geometri med henblik på løsning af faglige opgaver i branchen eller i forbindelse med erhvervsrettet voksenuddannelse. Deltageren kender geometriske figurer og kan beregne for eksempel areal og rumfang. Endvidere kan deltageren aflæse forskellige diagrammer som kurve-, søjle- og kassediagrammer. Endelig kan deltageren anvende formler og beregne simple ligninger og kender til præfikser i forbindelse med enheder, samt til potenser.

Fagnummer: 47669 Grundlæggende faglig matematik Varighed 3 dage AMU-pris: DKK 624,00 Uden for målgruppe: DKK 1.869,85
44371 - Jobrelateret brug af styresystemer på pc

Målgruppe: Uddannelsesmålet retter sig mod AMU-målgruppen. Dvs. personer med en uddannelsesbaggrund til og med erhvervsuddannelsesniveauet.

Beskrivelse: Deltageren har kendskab til et programs brugerflade og anvendelsesmuligheder. Deltageren kan gemme, flytte, slette, kopiere og genfinde filer, f.eks. dokumenter samt oprette mapper.
Deltageren kender forskellige program- og filtyper.

Fagnummer: 44371 Jobrelateret brug af styresystemer på pc Varighed 2 dage AMU-pris: DKK 416,00 Uden for målgruppe: DKK 1.402,20
49318 - Nivellering

Målgruppe: Uddannelsen henvender sig til faglærte og ufaglærte bygge- og anlægsarbejdere, der har eller ønsker beskæftigelse indenfor bygge- og anlægsområdet.

Beskrivelse: Deltagerne kan:
Udføre nivellerings- og afsætningsopgaver inden for bygge- og anlægsbranchen med relevante nivellerings- og laserinstrumenter.
Afsætte relative og absolutte koter i henhold til Danmarks Vertikal Referencesystem, DVR 90, både som plus og minuskoter.
Beregne sigteplan ud fra fixpunkter og koter beliggende over og under sigteplan.
Udføre linje- og fladenivellement samt dokumentation i digital målebog.
Foretage højde- og vinkelafsætning i forbindelse med retvinklet fundaments afsætning.
Beregne skråningsanlæg, promillefald, retvinklede trekanter, arealer og rumfang.
Kontrollere instrumenternes præcision gennem simpel praktisk verifikation for at sikre nøjagtighed af de afsatte vinkler og højder.
Udføre arbejdet efter gældende regler om sikkerhed og arbejdsmiljø.

Fagnummer: 49318 Nivellering Varighed 5 dage AMU-pris: DKK 1.040,00 Uden for målgruppe: DKK 4.159,50
47136 - Vejen som arbejdsplads - Certifikat

Målgruppe: Uddannelsen henvender sig til personer, der er ansat hos entreprenører og ledningsejere, der arbejder "i marken" med anlæg, drifts- og vedligeholdelsesopgaver, og som udfører afmærkning af vejarbejder. Beviset har en gyldighed på 5 år, hvorefter det skal fornys.

Beskrivelse: Deltagerne kan efterleve de bygherrekrav om afmærkning og sikkerhed, der stilles i forbindelse med vejarbejder på statsvejnettet samt vejarbejder, der er underlagt samme regler. Deltagerne har et sådant kendskab til de grundlæggende bestemmelser vedrørende afmærkning, materialer, sikkerhed, lovgivning og vejregler, at de kan udføre korrekt afmærkning af vejarbejder med opsætning af skilte og afspærring i forskellige trafiksituationer efter godkendt rådighedstilladelse og godkendt afmærkningsmateriel. Deltagerne kan udføre korrekt afmærkning af typiske stationære og bevægelige vejarbejder efter gældende bestemmelser og kender hele processen vedrørende opsætning og nedtagning af afmærkning. Desuden har deltagerne en sådan viden om ulykkesfaktorer, der kan forekomme ved mangelfuld afmærkning af vejarbejde, at de kan eliminere disse og dermed medvirke til at øge trafiksikkerheden for både sig selv, og de kolleger, der arbejder på vejen, samt medvirke til at øge trafiksikkerheden for andre trafikanter.

Ifølge Vejdirektoratets Instruks for råden over vejareal, skal uddannelsen gennemføres med 5 års interval.

Fagnummer: 47136 Vejen som arbejdsplads - Certifikat Varighed 2 dage AMU-pris: DKK 416,00 Uden for målgruppe: DKK 1.496,20