Hold
Målgruppe: Uddannelsen henvender sig primært til faglærte og ufaglærte bygningsarbejdere der har eller ønsker beskæftigelse inden for entreprenørområdet. Deltagerne skal have kørekort til traktor eller personbil.
Beskrivelse:
Deltagerne kan:
Betjene minigravere og minilæssere i forbindelse med udførelse af bygge- og anlægsopgaver, herunder udførelse af normale graveopgaver (fx. ved nedgravning af ledninger i fortove, cykelstier og veje samt ved gravning af støberender og grøfteprofiler).
Anvende ekstraudstyr som f.eks. brydningsværktøj, fliseløfter, jordbor, kost til minigrave- og minilæssemaskine og anvende en arbejdscyklus og en graveteknik der er sikkerhedsmæssig og økonomisk optimal.
Foretage daglig og ugentlig pasning og vedligeholdelse i henhold til instruktionsbog.
Inddrage kvalitetssikring, sikkerhed, arbejdsmiljø og ydre miljø som en naturlig del af arbejdet.
Målgruppe: Bygningsarbejdere, der har eller søger beskæftigelse inden for området.
Beskrivelse:
Deltagerne kan:
Indhente nødvendige oplysninger om kabel- og ledningsføringer i jorden og lokalisere alle former for forsynings-/afløbsledninger, dels ud fra tegninger udarbejdet af ledningsejere og dels ved brug af kabelsøgningsudstyr, prøvegravning og verifikation via dæksler, skabe mv.
Medvirke til forebyggelse af graveskader gennem viden om afmærkning i og over jorden, samt kan vurdere og anvende visuelle indikatorer på arbejdsstedet.
Udføre gravearbejde uden at beskadige det eksisterende ledningsnet.
Udføre arbejdet i henhold til norm for etablering af ledningsanlæg i jord, sikkerhedsregler og særlige forhold for de forskellige forsyninger og ledningstyper.
Afmærke, beskytte og understøtte både gamle og nye ledninger.
Udføre korrekt tilfyldning omkring forskellige forsyninger og ledningstyper jf. gældende standarder.
Handle korrekt ved tilfælde af graveskade, så ulykker undgås og skaden begrænses.