Den grønne omstilling har øget efterspørgsel på vedvarende energikilder, som varmepumper der drives af kølemiddel, og etablering af mindre køleanlæg.
På kurset lærer du om den køletekniske kredsproces, køleanlæggets hovedkomponenter og funktioner.
Du kan efter kurset selvstændigt klargøre kølesystemet til påfyldning af kølemiddel op til maksimalt 2,5 kg, teste systemet for tæthed og styrke, opstart og drift af køleanlæg.
Kurset er en forudsætning for at opnå et kategori II kølecertifikat.
Kurset er delt i 3 moduler, og alle skal bestås for at opnå certifikat.
47139: Køle- fryse- komfortanlæg grundlæggende, varighed 5 dage.
40855: Køleteknik, klargøring og idriftsættelse, varighed 3 dage.
47140: Køle- fryse- komfortanlæg optimering og eftersyn, varighed 2 dage.
Du skal medbringe egen pc og lommeregner, skriveredskaber samt sikkerhedssko og praktisk tøj.