Hold
Målgruppe: Uddannelsen henvender sig primært til faglærte og ufaglærte bygningsarbejdere der har eller ønsker beskæftigelse inden for entreprenørområdet. Deltagerne skal have kørekort til traktor eller personbil.
Beskrivelse:
Deltagerne kan:
Betjene minigravere og minilæssere i forbindelse med udførelse af bygge- og anlægsopgaver, herunder udførelse af normale graveopgaver (fx. ved nedgravning af ledninger i fortove, cykelstier og veje samt ved gravning af støberender og grøfteprofiler).
Anvende ekstraudstyr som f.eks. brydningsværktøj, fliseløfter, jordbor, kost til minigrave- og minilæssemaskine og anvende en arbejdscyklus og en graveteknik der er sikkerhedsmæssig og økonomisk optimal.
Foretage daglig og ugentlig pasning og vedligeholdelse i henhold til instruktionsbog.
Inddrage kvalitetssikring, sikkerhed, arbejdsmiljø og ydre miljø som en naturlig del af arbejdet.
Målgruppe: Bygningshåndværkere, der har eller ønsker beskæftigelse inden for området.
Beskrivelse:
Deltagerne kan indledningsvis:
Indgå i byggeprocessen i et konstruktivt samarbejde med alle kolleger i sjakket og med de øvrige aktører.
Forholde sig til sin rolle som dels repræsentant for virksomheden og dels som leder for kollegerne i sjakket.
Fungere som sjakbajs i alle samarbejds- og entrepriseformer på baggrund af kendskab til de aftalemæssige forhold og vilkår i byggeriet.
Medvirke til sikkerhed og sundhed ved byggepladsens indretning ud fra kendskab til APV og PSS.
Anvende almindeligt forekommende værktøjer samt principperne i det trimmede byggeri til planlægning og styring af entrepriser.
Målgruppe: Kurset henvender sig primært til medarbejdere med brancheerfaring.
Beskrivelse:
Ved gennemgangen af projektet ved opstart af bygge- og anlægsprojekter kan medarbejderen bidrage til at identificere og planlægge håndteringen af:
byggepladsens logistik og indretning
hensigtsmæssig håndtering af affald og restprodukter
tidsplanlægning under hensyn til bæredygtig adfærd
rolle- og ansvarsfordeling mellem timelønnede og byggepladsledelsen
arbejdstilrettelæggelse, der minimer skader og nedslidning og fremmer trivslen blandt medarbejderne
kendskab til gældende miljø- og arbejdsmiljølovgivning samt anvendelse af anbefalede og lovpligtige hjælpe- og værnemidler
Målgruppe: Struktører og andre, der har eller ønsker beskæftigelse inden for området.
Beskrivelse:
Deltageren kan:
Planlægge og udføre bygning af vejarealer med udgangspunkt i en projektbeskrivelse.
Medvirke ved detailafsætning for og etablering af vejens delelementer ved udgravning og opbygning på bæredygtig bund.
Medvirke til at arbejdet udføres efter gældende normer, så kravene til komprimering, højder, fald og jævnhed er overholdt.
Medvirke ved valg af hensigtsmæssigt udstyr og materialer til arbejdets udførelse.
Medvirke ved renholdelse og vedligehold af maskiner og udstyr.
Medvirke ved kvalitetssikring af det udførte arbejde.
Deltage i den nødvendige afspærring og afmærkning af arbejdsstedet m.h.p. overholdelse af sikkerhedsbestemmelser ved arbejdets udførelse.
Medvirke ved indretning af arbejdspladsen, herunder sørge for opdeling, placering af materialer og udstyr samt etablering af vinterforanstaltninger.