På baggrund af et eksisterende kategori II-kølecertifikat lærer du at håndtere brændbare kølemidler og opnår A2-certifikat til at håndtere kølemidler, der anvendes i stationært køle-, luftkonditionerings- og varmepumpeudstyr, med kølemiddelfyldning op til 3 kg efter forordning (EU) 2024/573, samt gennemførelsesforordning (EU) 2024/2215. Der kan opnås merit for dele af de praktiske elementer baseret på realkompetencer. Kurset afsluttes med prøven til den lovpligtige autorisation, der skal til for at arbejde med brændbare og ikke-brændbare kølemidler (A2- kølecertifikat) på op til 3 kg i EU. Området er i Danmark desuden reguleret af Arbejdstilsynets bekendtgørelse om Arbejdsmiljøfaglige uddannelser, som betyder at man med A2-certifikatet får ret til at arbejde lovligt med køleanlæg og varmepumper i Danmark på op til 1 kg gruppe 1-kølemiddelfyldninger og op til 3 kg gruppe 2-kølemiddelfyldninger (og 3 kg uanset kølemiddeltype i resten af EU).Søgeord: grøn omstilling, energioptimering, køleteknik, kølesystem
Hvis deltageren har dokumenteret praktisk erfaring med at arbejde med kølemidler, kan kurset afkortes med 1-4 dage efter en individuel kompetencevurdering. Den afsluttende prøve er den samme uanset kursets varighed.
Du skal medbringe egen pc og lommeregner, skriveredskaber samt sikkerhedssko og praktisk tøj.