Deltagerne kan ud fra en konkret entreprenørprojektbeskrivelse beregne materiale- og tidsforbrug, vælge entreprenørmateriel, prissætte opgaven og udarbejde arbejds- og sikkerhedsbeskrivelse. Desuden kan deltagerne udføre de udarbejdede beskrivelser praktisk med anvendelse af avanceret maskinstyring i henhold til gældende regler og i henhold til de særlige betingelser, der måtte fremgå af det enkelte projekt. Endelig kan deltagerne betjene de anvendte maskiner miljø-, arbejdsmiljø- og sikkerhedsmæssigt forsvarligt samtidig med, at der holdes fokus på opretholdelse af høj kvalitet i det udførte arbejde.