Hold
Målgruppe: Uddannelsen henvender sig primært til faglærte og ufaglærte bygge- og anlægsarbejdere, der har eller ønsker beskæftigelse indenfor entreprenørområdet. Deltagerne skal forud for kursusstart have kørekort til traktor eller personbil.
Beskrivelse:
Deltagerne kan udføre grundlæggende betjening af entreprenørmaskiner i forbindelse med arbejde som maskinfører indenfor bygge- og anlægsområdet. I den forbindelse kan deltagerne vurdere entreprenørmaskiners anvendelighed til konkrete opgaver samt anvende en arbejdscyklus og en grave- og læsseteknik, der er sikkerhedsmæssigt og økonomisk optimal. Deltagerne kan derudover udføre daglig pasning og vedligeholdelse i henhold til instruktionsbøger samt kan inddrage kvalitetssikring, sikkerhed, arbejdsmiljø og ydre miljø som en naturlig del af arbejdet og kan udføre dette i overensstemmelse med gældende lovgivning vedr. entreprenørmateriel og anlægsområdet herunder sikkerheds- og gravereglerne i DS 475.
Uddannelsen gennemføres på en af følgende maskintyper:
Minigravere, minilæssere, minidumpere og motorbører
Rendegravere
Gummihjulslæssere og dumpere
Hydrauliske gravemaskiner
Dozere
Målgruppe: Uddannelsen henvender sig primært til faglærte og ufaglærte bygningsarbejdere der har eller ønsker beskæftigelse inden for entreprenørområdet. Deltagerne skal have kørekort til traktor eller personbil.
Beskrivelse:
Deltagerne kan:
Betjene hydrauliske gravemaskiner til udførelse af bygge- og anlægsopgave.
Vurdere maskinernes anvendelighed til en given opgave ud fra viden om maskinernes specifikationer.
Bedømme maskinernes stabilitet i forskellige situationer.
Vælge en økonomisk og optimal tilrettelæggelse og udførelse af arbejdsopgaven på grundlag af teoretisk viden og praktiske opgaver.
Inddrage kvalitetssikring, sikkerhed, arbejdsmiljø og ydre miljø som en naturlig del af arbejdet.
Opstille og påmontere laserudstyr, samt udføre graveopgaver efter laser.
Udføre daglig tjek/ periodisk eftersyn og kontrol i henhold til betjenings- / vedligeholdelsesanvisninger (instruktionsbøger) for de pågældende maskiner.
Målgruppe: Maskinførere samt andre faglærte og ufaglærte, der har eller søger beskæftigelse inden for kørsel med entreprenørmaskiner. Deltagerne bør have kørekort til enten traktor eller personbil.
Beskrivelse:
Deltagerne kan:
Betjene entreprenørmaskiner under hensyn til både brændstoføkonomi og forebyggelse af helkropvibrationer under kørslen.
Kan udføre arbejdet ud fra viden om motorers effekt, drejningsmoment, transmission, hydraulikkens funktionsprincipper, udstødningsemissioners påvirkning af helbredet samt risikoen for skader som følge af helkropvibrationer.
Udspecificere udgifter til maskinens drift ud fra konkrete eksempler og forståelse for køreteknikkens betydning for brændstoføkonomi, miljø og arbejdsmiljø.
Tilrettelægge kørslen, så skader som følge af helkropvibrationer minimeres.
Målgruppe: Bygningsarbejdere, der har eller søger beskæftigelse inden for området.
Beskrivelse:
Deltagerne kan:
Indhente nødvendige oplysninger om kabel- og ledningsføringer i jorden og lokalisere alle former for forsynings-/afløbsledninger, dels ud fra tegninger udarbejdet af ledningsejere og dels ved brug af kabelsøgningsudstyr, prøvegravning og verifikation via dæksler, skabe mv.
Medvirke til forebyggelse af graveskader gennem viden om afmærkning i og over jorden, samt kan vurdere og anvende visuelle indikatorer på arbejdsstedet.
Udføre gravearbejde uden at beskadige det eksisterende ledningsnet.
Udføre arbejdet i henhold til norm for etablering af ledningsanlæg i jord, sikkerhedsregler og særlige forhold for de forskellige forsyninger og ledningstyper.
Afmærke, beskytte og understøtte både gamle og nye ledninger.
Udføre korrekt tilfyldning omkring forskellige forsyninger og ledningstyper jf. gældende standarder.
Handle korrekt ved tilfælde af graveskade, så ulykker undgås og skaden begrænses.