Man flytter sig som menneske, når man uddanner sig

7. juni 2021

Man flytter sig som menneske, når man uddanner sig

Henrik Thomsen har arbejdet som ufaglært det meste af sit voksne liv. Han oplever tydeligt, hvordan uddannelse styrker ham både fagligt og personligt.

Der hænger plancher med selvudviklende tekster overalt i klasseværelset på Midtbyens Gymnasium, hvor Mercantec ud over gymnasieelever også uddanner industrioperatører. 43-årige Henrik Thomsen er én af deltagerne i klassen. Det er over 20 år siden, han sidst sad på skolebænken. Hver anden uge stempler han ind på uddannelsen til industrioperatør. De øvrige uger passer han sit arbejde hos Ellegaard i Viborg, der producerer transportbånd. Efter over 20 år i ufaglært arbejde er han i fuld gang med at få en uddannelse, og det føles godt, fortæller han.

- Min søn går faktisk også her i bygningen. Han er i gang med en EUX-uddannelse som mekaniker, så når det passer, kan vi følges i skole. Det er lidt sjovt, siger han.

Tjene mere som ufaglært

Henrik Thomsen voksede op i Hjørring, og havde allerede som ung en målrettet plan for hvad han ville. Hans far var uddannet elektriker, og hans mor var laborant. Selv ville han være købmand og tog derfor som ung en treårig handelsuddannelse (en HH) og fik læreplads i en købmandsforretning, hvor han troede, han passede ind. En af de kammerater, han så op til, havde været butiksassistent, og jobbet tiltalte ham. Det vidste sig dog hurtigt, at købmandsfaget ikke var sagen.

- Jeg kunne rigtig godt lide kundekontakten. Men arbejdsdagene var meget lange og lønnen lav. Jeg fandt ret hurtigt ud af, at jeg kunne tjene det samme ved at arbejde halv tid som ufaglært på akkord, fortæller han.

På akkord
Henrik Thomsen fik i stedet job i en virksomhed i Rødkærsbro, der laver belægningssten, og var ansat i 10 år på akkord. Selvom jobbet var beskidt og ind i mellem hårdt, kunne han som ufaglært på betonfabrikken tjene mere end flere af de jævnaldrende, der havde gjort karriere i butikker, og da han samtidig var i fuld gang med at etablere sig med kone og tre børn i Løvel, spillede økonomien en væsentlig rolle.

Først da en ældre kollega fik en virus på balancenerven på grund af de mange rystelser, man som ansat er udsat for, begyndte Henrik Thomsen at spekulere over, at det nok rent helbredsmæssigt ville være smart at finde et andet arbejde uden støj, støv og rystelser. Efter kortvarigt at være ansat til at grave fiberrør ned fik han en ufaglært stilling hos Ellegaard i Viborg.

- Jeg har været heldig altid. Jeg har faktisk aldrig søgt et job i hele mit liv. Jeg har brugt mit netværk, og hvis jeg har haft behov for at skifte job, så har jeg kunnet det, siger han.

Spørger på ny måde
Dog spidsede Henrik Thomsen ører, da han til et informationsmøde på Ellegaard blev præsenteret for muligheden for at tage en regulær uddannelse. Godt nok havde han ikke været på skolebænken i over 20 år. Men fordi han var blevet teamleder, mente han bestemt, at det måtte være en fordel at uddanne sig.

Efter knap et halvt år på uddannelsen er han ikke et sekund i tvivl om, at det har været det rette for ham.

- Det er da en overvindelse at skulle tilbage på skolebænken efter så mange år. Men uddannelsen klæder os på til rigtig mange facetter af jobbet, siger han og fortsætter.

- Vi bliver bedre til kommunikation og dialog. Min kone er pædagog. Hun kan høre, hvordan jeg er begyndt at spørge på en anden måde. Der er masser menneskeforståelse i uddannelsen. Og samtidig får vi indblik i de generelle krav til et job i industrien, vi står langt stærkere både fagligt og personligt, hvis vi skulle miste vores arbejde. Det er ren win win, fastslår han.

Nyheder